Massage er en meget gammel behandlingsmetode, hvor man ved hjælp af hænderne mekanisk bearbejder bløddele/muskulatur. Det kan bruges til stort set alle hunde, men der er visse grupper, der vil have større gavn af massagen end andre. F.eks. kan nævnes den gamle gigthund, der har svært ved at komme ud af kurven om morgenen eller hunden, der har pådraget sig en overbelastningsskade. Brugshunde, der arbejder hårdt og aktivt, de har brug for massage for bedre at kunne restituere sig efter arbejde og minimere skadesrisikoen.
Indikationer for massage:
- Genoptræning efter operation eller muskelskade.
- Stressede og urolige hunde.
- Muskelspændinger.
- Ømhed efter træning.
- ”Trætte” muskler.
- Ødemer (væskeansamlinger).
- Smerte.
- Stivhed.
- Muskelkramper uden sygdomsårsag.
- Kontraktur (ekstremt stram muskel).
- Artrose (gigt)
- Opvarmning inden udstrækning samt efter træning.
Absolutte kontraindikationer (hvornår må vi absolut ikke massere):
- Ved feber eller infektioner. Vi kan risikere en spredning af virus eller bakterier via den øgede blodgennemstrømning.
- Hvis hunden er alment træt eller sløv. Måske der er en påbegyndende infektion.
- Ved akutte skader (traumer).
- Ved friske frakturer (brækkede knogler).
- Ved akutte bløddelsskader (muskeloverrivning).
- Ved rygmarvsinflammation eller andre skeletinfektioner.
- Ved akut diskusprolaps med eller uden neurologiske symptomer.
- Ved akutte inflammationer.
- Omkring åbne sår.
- Ved smitsomme udslæt/eksem.
- Når hunden har tumorer.
Tilfælde, hvor der skal udvises forsigtighed:
- Når hunden er ekstremt spændt.
- I den senere del af drægtigheden.
- Ved hjertesygdomme.
- Når hunden har epilepsi.
- Ødemer, der er opstået i forbindelse med akutte skader eller inflammationer.
- Ved hudsygdomme med skrøbelig eller skadet hud.
- Ved eksem og hudirritationer.
- Hvalpe, der vokser.
|
