Dyrlæge Lisbeth Nordberg driver i dag en omfattende klinik for hudsygdomme.
En årelang særinteresse for hudsygdomme hos hunde og katte har betydet, at kæledyr fra store dele af Sjælland søger til Trollesminde Dyreklinik.
Hudklinikken
Hudsygdomme hos vores hunde og katte er i stærk stigning og langt over halvdelen af de dyr der besøger Trollesminde Dyreklinik har problemer i huden alene eller i kombination med andre sygdomme.
Listen over hudsygdomme er lang – over 200 forskellige sygdomme er beskrevet – domineret af allergi, hudbetændelse, svampeinfektioner og hormonelle lidelser (stofskiftesygdom, Cushings syndrom m.fl.).
Gennem de sidste tyve år har den veterinære dermatologi udviklet sig hastigt og det er i dag heldigvis muligt at helbrede eller lindre symptomerne fra langt de fleste hudsygdomme.
Kontakt hudklinikken
Der kan bestilles tid for konsultation i Hudklinikken hos dyrlæge Lisbeth Nordberg på dyreklinikkens hoved-nummer:
Ved førstegangsbesøg med et kronisk hudproblem afsættes der typisk en time til optagelse af sygehistorie, klinisk undersøgelse og forslag til yderligere udredning og behandling.





Lisbeth Nordberg
Daglig leder af hudklinikken
Dyrlæge Lisbeth Nordberg er daglig leder af Hudklinikken på Trollesminde Dyreklinik.
Lisbeths årelange erfaring og omfattende efteruddannelse inden for den veterinære dermatologi kommer rigtig mange af klinikkens patienter til gode.
Dyrlæge Lisbeth Nordberg har siden afslutningen af sin veterinære kandidatgrad i 1985 systematisk dygtiggjort sig inden for det veterinærdermatologiske felt med utallige efteruddannelseskurser såvel i Danmark som i udlandet. Ud over at tage sig af klinikkens egne hudpatienter, tager dyrlæge Lisbeth Nordberg sig også af henvisende kollegaers patienter og underviser dyrlæger og dyreejere i hudsygdomme hos hunde, katte og mindre kæledyr..

Hudklinikken tilbyder
Hudklinikken på Trollesminde Dyreklinik tilbyder detaljeret udredning og diagnostik af alle hudlidelser hos hunde og katte samt mindre kæledyr.
I forbindelse med undersøgelse og diagnostik udfører vi:
Grundig gennemgang af tidligere sygdomshistorie
Detaljeret gennemgang af tidligere gennemførte undersøgelser (journalmateriale)
Hudskrab (påvisning af mider)
Undersøgelse af øresvaber (mikroskopi / dyrkning)
Undersøgelse af hår og hårsække (mikroskopi / dyrkning)
Udtagning af biopsier (små hudstykker)
Dyrkning for vækst af svampe og bakterier i huden og / eller ørerne
Allergitest (blodprøvning og priktest)
I dag laves langt de fleste allergitest ud fra blodprøver, men den gamle klassiske pricktest bruges også i klinikken.
Vi har et tæt samarbejde med dyrlæge Kristian Pedersen på Vet-allergy’s laboratorium i Nibe.
Udarbejdelse af detaljeret plan for videre udredning og behandling
Priser
Veterinære ydelser er svære at prissætte, da hver enkelt sygdomshistorie og forløb er forskellig og det enkelte dyr i sagens natur kræver forskellig udredning og behandling.
Butik
I butikken på Trollesminde Dyreklinik kan du købe foder og plejemidler til dine kæledyr.
Vi sælger foder og plejeartikler i hele klinikkens åbningstid.
Kom og få en hyggelig snak med vores hjælpsomme personale.
Dyrlægevagten
Der er behov for dyrlægehjælp døgnet rundt, og den enkelte klinik kan ikke altid stå effektivt til rådighed uden for almindelig åbningstid.
Personale
Trollesminde Dyreklinik har et brændende ønske om at gøre en forskel. Vi stræber efter et veluddannet, høfligt og service minded personale. Vores personale er den ressource, der skaber stemningen og profilen på Trollesminde Dyreklinik.