Sarah CV |
|
Jeg blev færdiguddannet som hundeadfærsdspecialist og hundeadfærdsinstruktør ved den Holistiske Dyre-adfærdsskole i 2002. Derefter tog jeg tre måneder til USA, hvor jeg studerede ulvens sprog og adfærd i Wolf Park, Indiana. Efter min hjemkomst underviste jeg i lydighed og havde adfærdskonsultationer hos Glade Dyr v/ Anette Quist. I mit daglige arbejde med hunden var jeg meget opmærksom på, hvor stor indflydelse hundens fysiske velvære hang sammen med dens psyke og for at få en større indsigt i denne problemstilling, besluttede jeg mig i 2004 for at læse videre til veterinærsygeplejerske. I 2007 færdiggjorde jeg min 3-årige uddannelse som veterinærsygeplejerske på Trollesminde Dyreklinik. Det var en meget lærerig proces, hvor min nye viden om hundens ernæring og sundhed helt klart er en force indenfor adfærdsbehandlingen. I januar 2008 tog jeg på et tre måneders ophold i England, hvor jeg arbejdede for Woodgreen Animal Shelters. Her var det mit arbejde at træne med de hunde, der havde særligt krævende adfærdsproblemer, inden de kunne sendes ud i nye hjem. Samtidig fik jeg muligheden for at uddanne mig til SATS instruktør. En amerikansk træningsmetode, der længe har været brugt ved træning af bl.a. pattedyr i dyreparker rundt omkring i USA (se mere under: http://www.synalia.com). Jeg har endvidere været på rejser i Grækenland, Thailand og Indien for at arbejde med gadehunde. I mit arbejde som adfærdsspecialist, søger jeg hele tiden nye erfaringer. Vores viden omkring hunde og deres adfærd udvikler sig hele tiden. De principper, som vi trænede efter for bare nogle år siden, har allerede ændret sig og givet nye spændende muligheder. På Hundeskolen er det min mission, at du og din hund lærer at forstå hinanden. Som gode hundeejere er det os, der tager ansvaret for at guide vores hunde og påvirke deres adfærd gennem træning og socialisering. Tillid og kontakt fra vores hunde er noget, de giver os, fordi vi er gode og interessante hundeejer - ikke fordi vi har indført en masse psykologiske regler og derved prøver at håndhæve os selv som ”leder af flokken”. Kurser 2011:
Kurser 2010:
Kurser 2009:
Kurser 2008:
Kurser 2007:
|

