Smerte er et hyppigt symptom ved rigtig mange sygdomme, og det er derfor vigtigt, at vi tager højde herfor og sørger for god og fyldestgørende smertedækning i det daglige arbejde som dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Der findes i dag rigtig mange gode stoffer til behandling af smerter, og det er vores pligt som dyrlæger og veterinærsygeplejersker, at benytte disse produkter til at lindre og dulme de smerter, som vi ser i det daglige.

Det er oplagt, at operation er forbundet med smerte, men selv ved banale infektionssygdomme kan smerte være en altovervejende del af symptombilledet. Det er således vigtigt, ved enhver form for sygdom eller operativt indgreb, at sørge for god og fyldestgørende smertebehandling.

På Trollesminde Dyreklinik bruger vi mange ressourcer på, at holde os opdateret med den sidste nye viden indenfor smertebehandling, og der er i sandhed sket mange små revolutioner inden for dette område gennem de sidste 10-15 år. Der er i dag et tilbud om en bred vifte af medicinske specialiteter, der kan benyttes til at lindre eller helt fjerne de forskellige smertetyper, vi ser ved dagligdagens sygdomme.

 

analgesi_01.jpg                    analgesi_02.jpg                    analgesi_03.jpg

Trollesminde Dyreklinik
Frejasvej 5   3400 Hillerød   T: 48 25 51 04

Kontakt | Åbningstider | Find vej

footer_image_vetvision.jpg