Alle hanhunde, der skal indgå i seriøs avl, bør regelmæssigt få sin sundhed og sædkvalitet vurderet.

Ved en sædundersøgelse manipuleres hanhunden til sædafgang og sædfraktionerne splittes i sædceller og prostatasekret.
Sædcellernes koncentration, bevægelighed og udseende vurderes i mikroskopet.
Ved den mikroskopiske undersøgelse er det også muligt at afgøre om hanhunden lider af andre sygdomme f.eks. infektioner i kønsvejene.

Motilitet (bevægelighed):
I mikroskopet vurderes sædcellernes bevægelighed. Sæden skal være super levende at se på, og de enkelte sædceller skal præstere gode fremadrettede bevægelser.  En god sædkvalitet skal indeholde mere end 70 % sædceller med stærke fremadrettede bevægelser.

Koncentration:
Antal sædceller pr. milliliter sæd vurderes med en såkaldt "sæd tælle-maskine" (Accuread). Ved inseminering med frisk sæd kræves fra 150 til 200 millioner sædceller pr. milliliter sæd.

Morfologi (udseende):
I mikroskopet vurderes sædcellernes udseende (morfologi) og antallet af deforme sædceller vurderes.  En god sædkvalitet bør ikke have mere end 30 % misdannede sædceller.

saedvurdering_01.jpg                    saedvurdering_02.jpg                    saedvurdering_03.jpg

Trollesminde Dyreklinik
Frejasvej 5   3400 Hillerød   T: 48 25 51 04

Kontakt | Åbningstider | Find vej

footer_image_vetvision.jpg