|
Flere af de patienter vi har til konsultation på Trolles-minde Dyreklinik lider af alvorlige og komplicerede sygdomme, og det er ikke altid let og ej heller billigt at udrede og behandle mange af disse dyr.
Dexter er en skøn labrador på 3½ år, der netop er en af disse meget komplicerede tilfælde. Cathrine kom lettere opgivende og forklarede om Dexters øgede drikkelyst. Dexter havde faktisk drukket og tisset ganske meget gennem flere år, men der var ingen dyrlæger, og Cathrine havde konsulteret flere kollegaer, der til dato havde været i stand til at løse Dexters problem, og Cathrine havde opgivende lært at leve med Dexters enorme vandforbrug og således også hans voldsomme tissetrang. Der er rigtig mange sygdomme, som giver anledning til øget drikkelyst. Sukkersyge, nyre-sygdomme, leversygdomme og livmoderbetændelse hos tæverne er de mest oplagte, men sådan var det ikke i Dexters tilfælde. |
|
Blodprøver, utallige urinprøver, røntgenbilleder og sluttelig en scanning af nyrer og binyrer, tydede på at Dexters sygdom skulle findes som en defekt i de overordnede vandregulerende hormonsystemer - Diabetes Insipidus eller det vi i daglig tale kalder for mangel på antidiuretisk hormon (ADH). Til mennesker fremstilles antidiuretisk hormon som en raffineret næsespray ved navn Minirin og ved at dryppe en enkelt dråbe i hvert øje morgen og aften har Cathrine fået Dexters vandindtag til at falde fra 8 liter i døgnet til mindre end 2 liter i døgnet. Et fantastisk kvantespring der har givet Dexter og Cathrine livskvaliteten tilbage.
På den lange løbebane er Dexter også blevet mere glad og langt pænere i huden og pelsen. Tidligere var han kedelig i pelsen og fældede hele året rundt. Nu er han blank i pelsen og følger de almindelige fældemønstre for labrador. Dexter er så absolut en solstrålehistorie. |
