|

Mulle er lige blevet 9 år og for nylig fået et nyt hjem p.g.a. skilsmisse. Det er efterhånden nogle år siden hun sidst var til dyrlæge for sundhedseftersyn og vaccination, men i sidste uge bragte Mulles nye ejere hende til klinikken for at få hende tjekket. Else og Per havde bemærket en meget dårlig lugt fra munden og de havde lagt mærke til at Mulle ikke længere tyggede sin mad, men nærmest slugte den. Da vi åbnede Mulles mund, var det et forfærdeligt syn, der mødte os.
|
|
Flere års forsømt tandpleje har på uheldig vis ødelagt Mulles ellers så flotte tandsæt. Tykke tandstens-belægninger samt kroniske betændelsesforandringer har resulteret i blottede tandhalse med flere løse tænder til følge.

Desværre for Mulle stod de fire midterste fortænder ikke til at redde, så dem blev vi desværre nødt til at trække ud. Alle de andre tænder er nu blevet renset grundigt med klinikkens ultralydstandrenser og efterfølgende poleret med pimpstenspasta. Vi har anbefalet Else og Per at de i fremtiden børster tænder på Mulle, hver dag for at undgå at hun mister flere tænder. |
|